RASMUS LIND GREINER

PORTFOLIO

Kunst, undervisning og workshops


News - December 2024


"Children are Like Flowers"


Painting for the European School in Copenhagen.


Acrylics on canvas mounted on acoustic panels. 610 x 290 cm.



Children are like flowers. They all bloom at different times and in different ways.

Marylin Appelbaum.

----


The painting with the title Children are Like Flowers is based on more than 300 drawings and paintings of flowers created by students from Primary, Lower and Upper Secondary at the school. I have converted these beautiful drawings into a field of flowers. The painting is based on the students' drawings.


Why? Because the students has expressed a great desire for colours and organic forms in the school environment - and what is more organic and colourful than flowers?


Flowers are beautiful, colourful and they look different. Just like children. The idea is that the flowers reflects the students. The flower drawings are a kind of self-portraits that thus represent both individuality and diversity among the students. The flowers stand together, because we stand together!


The painting was revealed in December, when we had had a visitor from the UN, she was absolutely blown away with the painting, but better yet, the students absolutely lost their MINDS! Students were jumping and had proper jaw-drops of amazement!


With the words of the project manager Chloé Robertson: ”The painting completely lifts the canteen, in both jazz and vibrance, scale and thought. I am really proud to have been any part of this glorious whole school project”.


Om mig


Jeg er billedkunstner og kunstlærer med mere end 20 års erfaring med egen kunstnerisk virksomhed, hvor jeg har beskæftiget mig med alt fra udsmykning af legepladser til globale installations projekter.

I min virksomhed Coluart (en sammentrækning af ordene Colour-Culture-Art), har jeg specialiseret mig i udsmykning og relationsskabende kunst oplevelser. Min kunstneriske praksis omfatter således udsmykning, maleri, portræt tegning, workshops og undervisning.


Jeg er uddannet på diverse kunstskoler i Danmark og i Firenze/Italien og er siden blevet kandidat i Kunsthistorie og Tværkulturelle Studier. Dette har ledt til et lektorat i billedkunst, design og arkitektur. Jeg har gennem de seneste knap 10 år undervist i disse fag på forskellige gymnasier og siden år 2020 på Europaskolen i København, hvor jeg underviser i faget Art på A-niveau.


Jeg er et sanseligt menneske og i min praksis som både kunstner og lærer har jeg udviklet en metodisk undersøgende tilgang til kunsten der veksler nøjsomme undersøgelser med spontane eksperimenter. Ligeværd, empati og dialog vægter højt i min praksis, både som kunstner og lærer.


Jeg har indgået samarbejder med gymnasier, skoler, kulturhuse, kommuner, børnehaver, universiteter, filmbureauer, gallerier og museer. Min kunde og samarbejdskreds omfatter således både den offentlige- og private sektor.


Denne hjemmeside afspejler nogle af de vigtigste projekter jeg har været involveret i de sidste 25 år.


Rasmus Lind Greiner

København 2025


Væg- og gavlkunst


Min kæphest - og altid med den største maleglæde!


Fælles for mine væg- og gavlmalerier er at jeg har lavet dem til et specifikt sted, hvorfor jeg på den ene eller den anden måde altid forholder mig til omgivelserne og den kontekst malerierne er en del af. Det kan fx være historien på stedet, brugerne eller det arkitektoniske rum.


Hvis du har interesse om et gavlmaleri: 

Der er mulighed for at søge (delvis) støtte til gavlkunst gennem kommunerne, som ofte er åbne for dialog. Kommunernes kriterier for støtte har i høj grad at gøre med om projektet er lokalt forankret. Dette kan komme til udtryk gennem valg af motiv og borgerinddragelse på forskellig vis. Vi har bedst muligheder for at opnå støtte, hvis vi ansøger sammen. Der er også muligheder for at søge sponsorater i lokalområdet. 

 

Virksomheder har mulighed for at straksafskrive op til 32.000 kr. pr. værk: ”Køber en virksomhed f.eks. et maleri til 100.000 kr. af en kunstner, kan virksomheden årligt afskrive 25 pct. af værdien, ligesom hvis der var tale om ethvert andet driftsmiddel.” Læs mere her: untitled (kum.dk)


Gavlkunsten er vigtig, fordi den skaber tilhørsforhold for beboere, liv og kultur, ligesom den også kan have en præventiv virkning ift hærværk. Den kan gøre en forskel! Jeg brænder for det her!


Kontakt mig, hvis du er interesseret i en dialog om væg- og gavlkunst. 

Læs om et af mine 

udsmykningsprojekter

i København LIV her


Eller læs om et andet projekt i Kolorit her. 

Portrætkunst 


Jeg laver tegnede og malede portrætter på bestilling og for min egen skyld. Hvert værk er en udforskning i sig selv. For mig handler det ikke bare om at udtrykke fysisk lighed med motivet, men især om at finde ind til personligheden bag motivet. Portrætkunst er et håndværk og en kunstnerisk bedrift, der forener hånden med hjertet. Det giver mening for mig!


Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre mere om muligheder og priser. Tak. 

Lærreder


Jeg maler kontinuerligt og det har jeg gjort siden jeg var barn, fordi at det kan jeg slet ikke lade være med. Jeg er både optaget af figuration og abstraktion. De fleste af mine atelier-malerier opstår ud fra en mere eller mindre figurativ ide og ender som regel i det figurativt-abstrakte. Jeg veksler en konceptuel tilgang med spontanitet præget af humørskift og kropsenergi indenfor den ramme jeg sætter for mig selv. Når jeg står overfor et blankt lærred får jeg ofte indfald om politik, krig og fred, personligheder og personlige historier, tab, sorg, smerte, glæde, leg, sex og kærlighed. Jeg ender ofte i spekulationer om det relationelle. Farverne og formerne viser vejen.

Her er et udvalg. 


Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre om malerier jeg har til salg.

Workshops


Jeg har udført en lang række workshops for børn, unge og voksne mennesker i mange forskellige sammenhænge. Mine workshops finder ofte sted på en specifik lokation, hvor der foregår en begivenhed, og jeg bliver hyret til at sætte fokus på en bestemt dagsorden gennem kunst og udsmykning, men jeg har også lavet andre former for pop-up workshops, der har til formål at skabe relationer eller udsmykke et rum, en væg eller lignende.

Fælles for alle mine workshops er at jeg arbejder inddragende med fokus på det relationelle samspil der opstår i samskabende processer. Jeg inddrager deltagerne i værket og hjælper til med at samle det, så resultatet også er til glæde for omgivelserne bagefter.  


Læs en artikel om min workshoppraksis i Billedpædagogisk Tidsskrift her.



Undervisning 


Jeg er uddannet gymnasielærer/lektor med pædagogikum i Billedkunst, Design og Arkitektur. Jeg underviser på Europaskolen i København i faget Art, som er tilsvarende billedkunst i det danske Gymnasieskolesystem. Her kan eleverne vælge Art på A-niveau, hvilket betyder at eleverne gennemfører en grundlæggende tre-årig kunstuddannelse hos mig. Undervisningen veksler mellem teori og praksis, med hovedvægt på det praktiske arbejde indenfor de væsentligste visuelle og rumlige udtryksformer: kunst, arkitektur og design.

Mine elever stifter mine bekendtskab med mange forskellige nulevende og afdøde kunstnere og opfattelser af kunstbegrebet, de lærer om grundlæggende visuelle udtryksformer som lys/mørke, komposition, perspektiv osv, og de opnår erfaring med at arbejde på tværs af materialer, metoder og rum. Jeg tager dem med på ekskursioner til museer og kunstneriske uddannelses institutioner. Vi laver udsmykninger, udstillinger og meget andet.

Jeg holder meget af at undervise, inspirere og give min viden videre. 

Øvrig Gymnasieserfaring:


Københavns Åbne Gymnasium

Gribskov Gymnasium

Rungsted Gymnasium

Solrød Gymnasium

Hillerød Gymnasium


Pink Army


Pink Army er et internationalt street art projekt og en non-profit organisation, der vender sig mod krig.

Pink Army er repræsenteret af mange forskellige afdelinger, i forskellige lande, samt hundredvis af løsgængere spredt ud over hele verden.


Jeg og et par venner grundlagde hovedafdelingen i 2007. Siden da er der opstået flere "fraktioner" af Pink Army i København og siden andre afdelinger i bl.a Århus, USA, Norge, Frankrig, Italien, England og Tyskland. 


Projektet har haft sin storhedstid, men lever stadig i det små.

Læs om Pink Army på Wikipedia her.



Læs en artikel om Pink Army I Information her.

Udstillinger


Jeg har deltaget i en lang række solo- og gruppe udstillinger på museer, gallerier og i kulturhuse. 

Eksempelvis på KØS - Museum for Kunst i det Offentlige rum.

Læs en anmeldelse af udstillingen i Politiken her

Bøger og artikler


Jeg har skrevet flere bøger og artikler om mine kunstprojekter, om graffiti og om min undervisnings/workshop-praksis. Jeg har også lavet en pop-op bog, samt medvirket til diverse kulturelle bogudgivelser og en byfornyelsesstrategi. Her er et udvalg

Du kan låne flere af mine udgivelser på biblioteket:


"Oprørsgraffiti - graffitibudskaber og identiteter i Ungdomshusmiljøet".

Bogudgivelse


"Performative Aktører i Samskabende Billedkunst". Artikel i Billedpædagogisk tidsskrift.


"Om Pink Army".

Artikel i Billedpædagogisk tidsskrift.




Download


"Art City. Kunststrategi for kunst i det offentligt rum".

Udarbejdet for Albertslund Kommune. 


"Pip i Fuglekvarteret".

Pop-up bog. Udarbejdet for Områdefornyelsen i Fuglekvarteret I Københavns Nordvest  kvarter.

Lad os snakke om det,


Rasmus Lind Greiner

+4540969689

Rasmus@lindgreiner.dk

CVR nr: 26540712


+44 1234 567890